Sommerkjole

Kjoler
I dag så jeg den fineste kjole, på den endnu finere @bonjourtristesse instagramprofil. Nogle af jer husker måske hende også fra den hedengangne blog Dead Fleurette, som i øvrigt er rigtig god inspiration stadigvæk. Jeg besøger den i hvert fald med jævne mellemrum. Nåhmenaltså. Hun postede ovenstående billede, og jeg blev helt draget af kjolen. Ud fra kommentarfeltet kunne jeg dog læse mig til, at kjolen er et arvestykke. Pokkers. Men så skete der hverken værre eller bedre end, at jeg faldt over en meget lignende kjole i den japanske butik Muji. Den er lavet af hør, og er så lækker at have på! Jeg ejer allerede en del tøj fra Muji, og kvaliteten er i top. Så jeg har besluttet mig for, at når jeg kommer til lidt monetos igen, skal den brune, kone-agtige kjole fra Muji være min. Den koster endda kun 350 kr. Jeg tror, at den vil se flot ud til både sneakers og Birkenstocks. Win!