Revlon

IMG_8780
Chrissstttiiine har endnu engang inspireret mig til at gøre et køb. Sidste gang var det min elskede Filson taske. Denne gang er vi i en lidt anden (læs: overkommelig) prisklasse, nemlig denne her Revlon “Lip Stain Balm”. Og hold nu op, hvor er den god. Jeg tænkte, at jeg lige ville tænke den, gennem en dag for jer, så I kunne få en bedre idé om den.

Farven: Jeg valgte den i farven Crush, som er en mørk-lyserød. Hvilket er lidt selvmodsigende, men det er den mest præcise forklaring, jeg kan komme med. Den er mere “frisk” end, hvad jeg normalt plejer at tage på læberne – oftest bruger jeg en dyb, dyb rød eller en dyb brun/rød. Men farven her er altså rigtig god her til sommer.

Konsistens: Modsat en læbestift, der føles som om, at man ligger et tyndt, cremet lag på læberne, så føles den egentlig bare som en normal Labello-læbepomade. Den ligger sig i et fint lag og “blender” sig godt med min egen læbefarve, synes jeg.

Brug: Okay. Ovenstående billede er fra i går morges, hvor jeg havde drukket en mellemstor kop kaffe med den på. De så ligesådan ud efter jeg havde drukket 4 store glas vand. Det var først efter frokost, at jeg blev nødt til at genopfriske farven. Derefter forsatte den med, at sidde der resten af dagen. Selvom jeg vaskede den grundigt af i går aftes, er mine læber stadig lidt mere røde, end de plejer at være her til morgen. Holdbarheden er altså i top.