WEEKEND-RECAP

Jeg har jo været i New York for nylig. En dejlig, lang ferie. Det betyder dog, at nu hvor alle andre har ferie, sidder jeg på kontoret og arbejder. Det er okay, når man arbejder ude ved vandet og kan tage en dukkert, når vejret er til det. Udover det prøver jeg at lege ferie om aftenen og i weekenderne. Tage ud og drikke øl med venner, spise lækker mad, gå på loppemarked eller besøge min bedstefar i Nordsjælland, som min kæreste og jeg gjorde denne weekend.
weekenden
1. Blendet vandmelon er min nye yndlings-start på dagen. 2. Vi gik en lang tur ved Arresø, hvor min bedstefar bor. Her nusser min bedstefar nogle heste. 3. Og jeg samlede en masse blomster i kanten af stien. Naturens buketter er de flotteste. 5. Vi sluttede dagen af med at tage på Rudolph Tegners Museum ved Dronningmølle inden turen gik mod København og hvidvin med min kærestes familie.

Søndag købte vi billetter til Paris <3

Hej hej, her er jeg!

Screen Shot 2016-07-04 at 15.56.26
Så gik der alligevel tre måneder. Larmende stilhed. Jeg har simpelthen ikke haft lyst eller behov for at skrive herinde. Nu fik jeg lige lyst til at komme ind og sige hej. Og fortælle lidt om, hvad der er sket siden sidst. Jeg har fået ekstra-ansvar på min praktikplads, hvilket er mega nice og mega hårdt. Det giver et selvtillidsboost uden sidestykke at blive betroet større opgaver som praktikant, og det gør, at jeg føler, at jeg er ved at være i mål med min praktik. Perfekt timing for om lidt over en måned, er jeg færdig med min praktikperiode og så skal jeg tilbage på skolen.
Udover det har jeg haft en dejlig ferie i New York. Jeg rejste dertil selv uden særlig mange forestillinger om, hvordan det hele ville udspille sig. Det viste sig, at blive den bedste tur, jeg kunne tænke mig. Og nårh ja, så går jeg også rundt og er forelsket i min søde kæreste – måske også derfor lysten til blogging har været minimal!

Jeg håber, at jeg snart finder lysten til at blogge igen regelmæssigt. Indtil da må I – hvis der stadig er nogen – ha’ det så fint <3

Næste (unødvendige) køb

0364737001_1_100011
Forleden var jeg inde i & Other Stories for at slå tiden lidt ihjel inden en øl-aftale på Din Nye Ven med min veninde. Jeg faldt over ovenstående sweater, og blev med det samme vild med den. Der er altså bare et eller andet over det broderede billede, som taler virkelig meget til mig. Og selvom man burde boykotte sweater for at sende et stærkt signal til vejrguderne om et ønske om bedre vejr, så tror jeg alligevel ikke, at jeg kan holde mig i skindet!

En avis for den digitalt indfødte

Kender I det der med, at man mega gerne vil følge med i nyhederne men aldrig får det gjort? Det er som om at House of Cards og YouTube videoer bare er lidt sjovere. Jeg er født ind i en digital verden – jeg er en digitalt indfødt. Jeg er vant til at navigere mig på nettet, til at bevæge mig hurtigt fra det ene site til det andet. Det er svært at fange mig. Jeg vil gerne tage den med ro – følge med i mit samfund, forstå det og reflektere over det. Men jeg har ikke råd til avis, og når jeg har prøvet gratis abonnementer i 1 måned, har jeg næsten ikke fået den læst. Det er som om, at der er for mange muligheder. Ligesom når jeg prøver at gå ind på Information eller Politikens hjemmeside. For mange artikler – for lidt overblik hos mig.

For tre dage siden lancerede mediet Zetland deres digitale avis.

Avisen kommer som sendt fra himlen til sådan en som mig. Der bliver udgivet 2-5 artikler om dagen. Her mister man altså ikke overblikket. Færre udgivelser betyder mere tid til den enkelte artikel – hvilket gør mig en kæmpe tjeneste. At der f.eks. i dag er blevet skrevet en grundig, kritisk men orienterende artikel om kontanthjælpsloftets historie. Jeg forstår det. Jeg forstår dem. Og jeg forstår mediet. Zetland levere på den mest intelligente vis nyheder til netbrugeren. Jeg har valgt at blive medlem for 100 kr om måneden, og håber dermed at jeg kan få det skud nyheder, jeg ved, at jeg har brug for, for at forstå det samfund jeg nu engang er en del af.

Læsestof #2

Screen Shot 2016-03-14 at 10.06.57
I går blev jeg færdig med norske Per Pettersons “Til Sibirien”, som var en virkelig god læseoplevelse. Sproget i hans historier er meget simpelt, ligesom selve fortællingen var – intet overflødigt. I hans bøger handler det ligeså meget om alt det, der ikke bliver sagt, som det der bliver sagt. Så hvis man ikke er til kringlede fortællingerne, og har brug for søndagslæsning i forårssolen, er Petterson i hvert fald et godt bud.

I dag tager jeg hul på Chimamanda Adichies roman Americanah. Jeg har jo allerede læst hendes bog, We Should All Be Feminist, som jo er et slags essay, men det gav mig i den grad lyst til at udforske hendes forfatterskab mere. Jeg har læst et par sider i den, og havde ikke rigtig lyst til at ligge den fra mig – men arbejdet kalder jo, så må vente med at læse videre til jeg igen sidder i toget – på vej hjem til København.