TO NYE

sort sommer

SKO / TASKE

Længe – faktisk i over et år – har jeg ville have en taske, som havde plads til mere end almindelig håndtaske, men mindre end en weekendtaske. Denne her fra Mads Nørgaard har jeg overvejet i lidt over en måned, og i går købte jeg den endelig. Den er egentlig ikke noget særligt, ej heller det smukkeste på denne jord. Men den er sort og praktisk – der er plads til både en bog, notesbøger og en flaskevand. Helt perfekt. Jeg sad en eftermiddag og kiggede på mine ‘pæne’ sneakers på mine fødder, og fandt ud af at de efter knap 2 års brug, nok i virkeligheden ikke var så pæne længere. Så skoene er købt mere impulsivt, men er allerede blevet en favorit.

ANSIGTET: 4 TRIN

prø

 

CLEANSER / SCRUB / TONER / CREME

Hud er noget jeg fokuserer ret meget på – altså min egen. I mine teenageår døjede jeg med acne, og endte med at få en rimelig voldsom antibiotikakur, som heldigvis hjalp på det. Nu er min hud, hvad jeg vil kvalificerer som ‘normal’. Jeg får bumser i ny og næ, og nogle dage er den bedre end andre. Min hud bliver let irriteret, hvorfor jeg har fundet ud af at en kombination af milde og begrænsede mængder af produkter fungerer bedst for mig. Ovenstående har været min rutine de sidste 1-2 år.

Ansigtsrensen er en ‘gel cleanser’ og huden føles ikke helt tør og strippet for alle olier efter at have brugt den.

Scrubben bruger jeg ikke hver dag – det ville være for voldsomt. Nogle gange bruger jeg den hver tredje dag, andre gange kun en gang om ugen. Men min hud føles altid silkeblød efter brug.

Toneren købte jeg sammen med cleanseren. Jeg vidste ikke, hvad toner var det første års tid efter jeg havde købt den, hvilket betød at jeg heller ikke brugte den så forfærdeligt meget. Nu har jeg – prøvet – at sætte mig ind i, hvad en toner gør. Den skal gerne ‘udligner’ huden ved at minimerer porerne… så vidt jeg ved. I hvert fald er jeg blevet glad for at bruge denne her, og synes min hud ser mere jævn ud.

Cremen fra Bioderma er min nyeste tilføjelse til rutinen. Jeg har før sværget til den berømte Embryolisse creme, men jeg måtte også sande, at den nok i virkeligheden var alt for fed og tung til min hud. Nu bruger jeg denne fra Bioderma, som nok er gået hen og blevet mit yndlingsmærke. Den er superlet og føles ikke fedtet eller tung på huden. Jeg blev inspireret af Jeanne Damas til købet. Suk, hun er altid så flot!

Næste step for mig er at finde en god solcreme. Nogle forslag?

Sommerens bedste køb

Black Crane Overall
Overlykke til overpris. I New York havde jeg en dag spender-bukserne på, og valgte at smide rigtig mange dollars efter en buksedragt i hør fra det californiske mærke Black Crane. Det er længe siden, jeg har brugt så mange penge på et stykke tøj, men elsker hør, behagelighed og har en nyfunden kærlighed for buksedragter, så jeg valgte at slå til. Det har helt klart været det bedste køb i virkelig lang tid. Jeg smider den på flere gange om ugen med enten sneakers eller et par Birkenstock. Og så er man ligesom good-to-go.