Ønskelisten 2016 #1: Barbour

zdokra1w2m23524_Barbour1508

For mange år siden købte jeg mig en Barbour jakke i en genbrugsbutik. Den var godt slidt, og blev efter 3 års mere eller mindre konstant brug – med undtagelser af de varmeste sommermåneder og de koldeste vintermåneder – døde den sidste år. Den flækkede simpelthen midt over. Siden da har jeg igen og igen tænkt på, hvor meget jeg savner den jakke. Det er helt skørt, men den er simpelthen så klassisk og perfekt til det det danske vejr. Den er regntæt, men man bliver ikke indelukket og klam af at have den på. Derfor jeg har sat mig for, at jeg skal ha’ opstøvet en erstatning for den hedengange jakke, jeg måtte smide ud sidste år!