Nytårsmålet

Screen Shot 2016-01-05 at 10.21.08

Jeg har egentlig ikke nogle stærke følelser omkring nytårsforsæt. Enhver anledning til at stoppe op, reflektere og revurdere synes jeg er fin, og forsæt og ønsker bliver i min optik ikke mindre værd eller af svagere karakter, bare fordi de bliver lavet den første januar. Jeg har en masse småting, jeg godt kunne tænke mig i det nye år. Men det hele starter med en ting – nemlig at få styr på min økonomi.Det er ikke fordi, at jeg er helt ude og skide – det er jeg slet ikke. Jeg kommer igennem hver måned uden de store problemer, men jeg har ikke rigtig haft nogen idé om, hvordan jeg bruger mine penge. Så nu har jeg for første gang i mit liv lagt budget. Det betyder, at jeg nu har sort på hvidt, hvor mange penge jeg har til rådighed hver måned. Et konkret tal i stedet for en abstrakt idé og fornemmelse i mit hovede. Og det er altså virkelig rart! Jeg tror ikke, at det kommer til at give de store ændringer, men jeg tror blot at viden er med til at ændre adfærd helt naturligt. Jeg håber, at indblikket vil give mig en bedre navigation til mit forbrug hver måned i hvert fald.