En avis for den digitalt indfødte

Kender I det der med, at man mega gerne vil følge med i nyhederne men aldrig får det gjort? Det er som om at House of Cards og YouTube videoer bare er lidt sjovere. Jeg er født ind i en digital verden – jeg er en digitalt indfødt. Jeg er vant til at navigere mig på nettet, til at bevæge mig hurtigt fra det ene site til det andet. Det er svært at fange mig. Jeg vil gerne tage den med ro – følge med i mit samfund, forstå det og reflektere over det. Men jeg har ikke råd til avis, og når jeg har prøvet gratis abonnementer i 1 måned, har jeg næsten ikke fået den læst. Det er som om, at der er for mange muligheder. Ligesom når jeg prøver at gå ind på Information eller Politikens hjemmeside. For mange artikler – for lidt overblik hos mig.

For tre dage siden lancerede mediet Zetland deres digitale avis.

Avisen kommer som sendt fra himlen til sådan en som mig. Der bliver udgivet 2-5 artikler om dagen. Her mister man altså ikke overblikket. Færre udgivelser betyder mere tid til den enkelte artikel – hvilket gør mig en kæmpe tjeneste. At der f.eks. i dag er blevet skrevet en grundig, kritisk men orienterende artikel om kontanthjælpsloftets historie. Jeg forstår det. Jeg forstår dem. Og jeg forstår mediet. Zetland levere på den mest intelligente vis nyheder til netbrugeren. Jeg har valgt at blive medlem for 100 kr om måneden, og håber dermed at jeg kan få det skud nyheder, jeg ved, at jeg har brug for, for at forstå det samfund jeg nu engang er en del af.