This is nice

Update på tilværelsen

IMG_8904
Nu tager jeg jo snart hjem fra London. Jeg forstår ikke HELT, at der rent faktisk er gået næsten 6 måneder siden jeg kom. Jeg har egentlig glædet mig rigtig meget til at komme hjem, men i denne her uge har jeg mødtes med venner for at sige farvel. Det gjorde mig alligevel lidt vemodigt. Mest tanken om at jeg reelt set ikke ved, hvornår jeg kommer til at se dem allesammen igen.

IMG_8905
Morgener med mad er blevet holdt i vindueskammen. Her sidder jeg og lytter til musik, og kigger ned på gaden jeg bor på.

IMG_8906
Nogle gange – efter morgenmaden – køber jeg mig en kop kaffe to-go på en af de mange kaffepushere, der ligger her i Central London. I foregårs faldt valget på Kaffeine. Jeg købte også en kop i dag. Det er min sidste dag på Crane.tv. Weekenden skal bruges med min gode veninde, som jeg bor hos lige nu (hun har været ude og rejse, så jeg har ikke set hende længe) og pakning. Suk. Mandag sidder jeg i flyet. Der kommer til at ske mange ting, det næste stykke tid. Jeg stopper på mit arbejde, jeg flytter hjem til Danmark, jeg flytter ind i min lejlighed og starter nyt job. Det bliver nogle anderledes uger, kan jeg mærke. Men nøj, hvor jeg glæder mig til alt det der venter!

Sko gange to (ha!)

shoes
Jeg har virkelig meget lyst til et par nye sko. Sådan VIRKELIG meget. Det er en ny følelse for mig. Før i tiden har jeg været virkelig dårlig til at finde sko. Men det er som om, at der er sket noget det sidste halve år – det må være London – der har gjort mig mere åben over for lidt mere skabede og anderledes sko. Jeg har et godt øje til de to ovenstående fra hhv. Adidas og Reebok.

Efterårskoncerter

Oddisee
Oddisee @ Loppen, torsdag d. 17. september
Hip hop når det er bedst og blødest. Jeg har ikke købt billet endnu, men regner stærkt med at gøre det. Jeg tror, at det bliver en fantastisk optræden med fløjsbløde rytmer og fængende ord. Hør: That’s Love

mac demarco
Mac Demarco @ Vega, lørdag d. 19. september
Jeg så Mac Demarco på Field Day for et par uger siden, og hold kæft et underholdende show. Hans lidt sløsede og drengerøvsagtige attitude var virkelig charmende, og så er teksterne og musikken er lige efter min smag. Rocket men med en umådelig stor følsomhed, som stadig kommer til udtryk når han vælter rundt på scenen i sine militærprintede overalls. Hør: Still Together  

father john misty
Father John Misty @ Vega, tirsdag d. 17. november
Denne charmør gæster Danmark i november, hvor han giver intet mindre end to udsolgte koncerter på Vega. Jeg var heldig, at få at nå billetter til det. Father John Misty laver smukke, mærkelige, skøre og søde sange. Hele spektret bliver besøgt af den tidligere trommeslager i Fleet Foxes. Selvom han ikke har jordens bedste sangstemme, kan man ikke lade være med at blive lidt forelsket i ham. F.eks. når han optræder i David Letterman med Son of the Ladies Man.

bikstok
Bikstok @ Vega, torsdag d. 3. december
Bikstok minder mig uendelig meget om mine tidligere teenageår, hvor jeg kan huske, at jeg hørte pladen Over Stok og Sten på repeat på bilferier til Italien. Udfaldet var at jeg kunne alle teksterne i hovedet. Det kan jeg i øvrigt stort set stadig væk. De opløstet tilbage i 2009/2010, og jeg var til deres afskedskoncert på Store Vega, hvor jeg stod på forreste række og dansede og sang med som aldrig før. Det var den svedigste oplevelse (bogstaveligtalt). Jeg vil virkelig gerne se dem igen, om ikke andet så for nostalgiens skyld. Hør: Fabrik

Actors on Actors

I går, søndag, stod den på ren afslapning for mig. Jeg bevægede mig kun udenfor en gang! Ellers kunne man finde mig flade ud på sofaen – det er godt nok længe siden. Det betød at den stod på bing watching af tv-serier og YouTube. Jeg faldt over denne her serie på magasinet Variety’s YouTube-kanal. Super simpelt koncept – to skuespillere sætter sig sammen og taler om deres håndværk.


Viet Cong

53944b3f


Jeg har hørt Viet Congs nyeste album, som de selv ligger navn til, utilgiveligt meget de sidste par dage. Det er dejligt larmende. Det er fyldt med fængende beats og poetiske ord. Jeg finder mig selv i en form for trance, når jeg lytter til det. Jeg bliver lukket ind i en ultimativ lydbobbel, og kommer først ud når albummet er slut. Forleden skrev jeg om, hvordan musik kan tage en tilbage til et sted eller en følelse. Det her album omfavner mig, men på en lidt anden måde. Det lyder så velkendt det hele, som om jeg har hørt musikken hele mit liv eller sådan noget. Måske har albummet bare en eller anden essens af noget, jeg også har. Hvem ved?


Viet Cong (i øvrigt et liiiidt upassende navn) udspringer i øvrigt fra bandet Women, som også har et par rigtig gode albums i bagen – meget, meget rocket meget af det. Tungt i det. Men godt. Anyways. Åbenbart forsvandt Women lige pludselig, men man fandt senere ud af, at det skyldes at guitaristen i bandet desværre gik bort.

Begge bands er virkelig et lyt værd.