Mode

Amazon shoppingbag

Skærmbillede 2017-08-12 kl. 21.03.23
Jeg går tit ind på Amazon og smider random til en min kurv. Jeg bruger egentlig mest kurven derinde, som en form for ønske- eller huskeliste til ting, jeg godt kunne tænke mig. Lige nu har jeg for eksempel alt fra en bog til mobilcover liggende.

SKO SKO SKO

shoes

1/2/3

Jeg kom lige i tanke om, at Topshop faktisk laver ret nice sko. Jeg er ikke så vild med tøjet, men kan næsten altid finde nogle sko derinde. Jeg lurede lige på deres hjemmeside og fandt tre ovenstående sko. De første til venstre er på grænsen til at være grimme. Men der er også et eller andet vildt fedt over dem, og så koster de kun – hold nu fast – 7 pund…!? De ligger i min virtuelle shoppingkurv lige nu, så må vi se, hvad der sker med dem. De gule ballerinaer er perfekte til en sommerfest, hvor man ikke have høje hæle på. De leopardplettede er perfekte til en sommerfest, hvor man gerne vil have høje hæle på. Det er faktisk dem, jeg er allermest lun på (skal til en fest, hvor jeg gerne vil se sådan pæn ud her til august) – men ak og ve… De er der ikke i min størrelse!

MANGO UDSALG

ba gave
BLUSE 1 / BLUSE 2

Mango har startet deres udsalg, og der er altså sindsygt mange pæne ting at finde. Jeg begrænsede mig selv til de to ovenstående bluser, som jeg jeg giver mig selv i bachelorgave. Jeg blev nemlig færdiguddannet i onsdags!

TO NYE

sort sommer

SKO / TASKE

Længe – faktisk i over et år – har jeg ville have en taske, som havde plads til mere end almindelig håndtaske, men mindre end en weekendtaske. Denne her fra Mads Nørgaard har jeg overvejet i lidt over en måned, og i går købte jeg den endelig. Den er egentlig ikke noget særligt, ej heller det smukkeste på denne jord. Men den er sort og praktisk – der er plads til både en bog, notesbøger og en flaskevand. Helt perfekt. Jeg sad en eftermiddag og kiggede på mine ‘pæne’ sneakers på mine fødder, og fandt ud af at de efter knap 2 års brug, nok i virkeligheden ikke var så pæne længere. Så skoene er købt mere impulsivt, men er allerede blevet en favorit.