Livsstil

Amazon shoppingbag

Skærmbillede 2017-08-12 kl. 21.03.23
Jeg går tit ind på Amazon og smider random til en min kurv. Jeg bruger egentlig mest kurven derinde, som en form for ønske- eller huskeliste til ting, jeg godt kunne tænke mig. Lige nu har jeg for eksempel alt fra en bog til mobilcover liggende.

Mindre underholdning

tanker
Tegning lavet af undertegnede

I går kom jeg til at tænke på noget. Det skete i forbindelse med, at jeg havde udskudt opvasken længe nok, og skulle til at gøre det. Helt desperat greb jeg fat i min telefon, mens jeg stadig sad foran min computer, for at finde en podcast, noget musik eller en YouTube-video, som jeg kunne lytte til eller se, mens jeg ordnede den ventende opvask. Jeg tror faktisk, at jeg brugte 5-10 minutter på at prøve at vælge en podcast, indtil jeg kom til at tænke på, hvorfor det mon var så vigtigt for mig, at finde noget underholdning til noget, der måske tager 10 minutter at klare. Jeg lod min telefon ligge og fik ordnet opvasken.

Opvasketiden gav mig ro til at tænke selv. Ikke store tanker, men bare på hvad jeg havde lavet i løbet af dagen, ting jeg havde læst, videoer jeg havde set og så videre. Jeg fik tænkt ting igennem. Og det gør jeg desværre virkelig sjældent nu til dags, og jeg tror ikke, at jeg er den eneste.

Jeg er gået hen og blevet lidt bange for at være alene med mine tanker, tror jeg. Hver gang jeg har fem minutter, hvor jeg ikke sidder med noget eller skal gøre noget eller skal snakke med nogen, så kigger jeg på min telefon, i en bog eller lignende. Det er selvfølgelig ikke jordens undergang, og kan ind i mellem være rigtig rart. Men alt for ofte griber jeg ud efter underholdning uden, at der egentlig er behov for det. Når jeg for eksempel skal en hurtig tur ned i Netto tjekker jeg altid, om jeg har min telefon med. Jeg bor altså tre minutter fra Netto, og jeg plejer at handle ind ret hurtigt. Det er jo unødvendigt.

Bevars – jeg kan godt lide, at lytte til podcasts og musik. Særligt hvis jeg skal rejse langt med tog eller bus, eller på en længere cykeltur. Men jeg vil alligevel gerne, kan jeg mærke, blive bedre til, at lade telefonen ligge, når jeg skal ned i Netto, skal vaske op eller skal vente 2 minutter på bussen.

WEEKEND-RECAP

Jeg har jo været i New York for nylig. En dejlig, lang ferie. Det betyder dog, at nu hvor alle andre har ferie, sidder jeg på kontoret og arbejder. Det er okay, når man arbejder ude ved vandet og kan tage en dukkert, når vejret er til det. Udover det prøver jeg at lege ferie om aftenen og i weekenderne. Tage ud og drikke øl med venner, spise lækker mad, gå på loppemarked eller besøge min bedstefar i Nordsjælland, som min kæreste og jeg gjorde denne weekend.
weekenden
1. Blendet vandmelon er min nye yndlings-start på dagen. 2. Vi gik en lang tur ved Arresø, hvor min bedstefar bor. Her nusser min bedstefar nogle heste. 3. Og jeg samlede en masse blomster i kanten af stien. Naturens buketter er de flotteste. 5. Vi sluttede dagen af med at tage på Rudolph Tegners Museum ved Dronningmølle inden turen gik mod København og hvidvin med min kærestes familie.

Søndag købte vi billetter til Paris <3

Genbrugsshopping for dummies

Jeg har altid været lidt af en spade til det med genbrugsshopping. Utallige ture i ildelugtende genbrugsbutikker og på loppemarkeder har altid endt med tomme poser. Jeg har længe været virkelig misundelig på folk, der bare altid fandt et-eller-andet, når de gik på jagt. Nu tror jeg, at jeg har knækket nøden. Jeg har i hvert fald været mere eller mindre heldig, hver gang jeg er gået på genbrugsjagt det sidste halve års tid. Her er et par af de ting jeg gør.

gs

Farver & Mønstre & Materialer I stedet for at gå efter en specifik type tøj på de overfyldte stativer stativer, er jeg begyndt at kigge mere på de mønstre, farver og materiale jeg bliver mødt af. Jeg har før i tiden hurtigt afskrevet tøj, fordi de ikke umiddelbart så ud som noget, jeg kunne lide, når jeg har kastet et blik på tøjstativerne. Men nu er jeg begyndt at gå ind til det med en farvepalette i hovedet. Jeg elsker neutrale farver; beige, støvet hvid, sort, grå og mørkeblå. Jeg kan også godt lide klassiske mønstre som striber og tern. Jeg elsker lækkert uld. At jeg har kvaliteten af tøjet for øjet i stedet for et specifikt billede af hvad der kunne være nice, gør at jeg finder langt mere, som jeg egentlig godt kunne bruge.

Køb Service Noget der for alvor satte gang i mit genbrugsheld, var at flytte hjemmefra. Jeg stod med egen lejlighed med tomme skabe. Jeg manglede tallerkner, skåle – alt. I stedet for at gå i IKEA tænkte jeg, at jeg ville se om genbrugen ikke havde noget billigt, brugbart noget. Og minsandten om der ikke var smukt (og moderigt, ahem) stentøj til INGEN penge. Jeg endte med at gå fyldt mine skabe op for lige knap 300 kr. Samtidig fandt jeg også en masse sjove små dimser; skåle med håndmalede planter på, keramikkrus lavet på højskoler og hvad har vi alt. Efter denne verden havde åbnet sig for mig, var det som om resten gled lettere, og genbrugen blev et “trygt” sted af shoppe.

Vent Ej Er der også noget jeg har lært, så er det, at købe med det samme. Genbrugsbutikker – i hvert fald dem i provinsen – er så skinke-billige at det altså er okay at impulskøbe. Samtidig så kan du ikke regne med, at tingene er der i morgen, og jeg har alt for tit ærgret mig over ikke at ha’ købt en jakke eller tallerken. Jeg er kommet frem til nu, at 175 kr for en smuk, vinterjakke i marine blåt uld er virkelig billigt, og selv hvis jeg ikke går med den dag ud og dag ind, så er det altså ikke et større økonomisk tab.

Det er så det, jeg er kommet frem til. Det par håndgribelig idéer/råd om man vil – om genbrugsshopping fra en genbrugs-novice. Har I nogle gode idéer og fifs til genbrugsshopping?