Brutal Summer


Det sker efterhånden sjældent, at musik giver mig et sug i maven. Altså sådan virkelig sidder der fra første guitarriff. Men det skete altså i går, da jeg lyttede til det nye danske band, The Entrepreneurs. Der er noget frigjort, vildt over musikken, samtidig med at teksten skriger hjerter/smerte. Sårbarheden tiltalte mig rigtig meget, og den føltes ægte i den kraftige lydbølge, den blev leveret i. Den slags bølger, der slår en omkuld, og man ruller under vandet, rammer strandbunden, det gør lidt ondt, men når du endelig kommer op til overfladen, føler du dig stærkere og klogere. Bare en lille smule i hvert fald.
Det bedste jeg vidste som barn, når vi var på vores årlige campingferie i Norditalian, var når vi kom til en strand med kæmpebølger. Jeg ville stå i vandkanten med store øjne, og min far i hånden. Og så kastede vi os ind i dem med al vores kraft og energi. Dét minder sangen mig om. Når musik kommer til at projektere så tydelige øjebliksbilleder, tror jeg, at det har ramt rigtigt.