Sådan renser du dit ansigt

Det er to år siden, jeg først så denne tutorial lavet af skønhedsbloggen over dem alle, Into The Gloss. I videoen viser den smukke Isabelle Bellis, hvordan man renser sit ansigt. Modsat mange andre af den slags videoer, der ligger på YouTube, fokuserer denne video ikke på hvilke mærker du skal bruge, men hvordan påførelsene er altafgørende for resultatet. Jeg kan nu efter to år sige, at denne her teknik virker!

Kender du: Toga Pulla

Pulla
Jeg har virkelig støvler på hjernen fortiden. Og det giver ingen mening, for der er kæmpe hedebølge her i London, og det sidste mine fødder har brug for, er at blive lukket inde i en læderstøvle. Men efter mit crush på Louis Vuitton støvlerne, fik jeg lyst til at kigge rundt efter alternativer. Det første sted jeg valgte at kigge, var på min veninde her i Londons skosamling, som er virkelig misundelsesværdig. Blandt andet har hun 2 par sko fra mærket Toga Pulla, som jeg aldrig har hørt om før. Jeg prøvede det ene par på, det var var noget af det mest behagelige jeg har haft på mine fødder næstefter Birkenstocks. Anyway. Jeg har ikke råd til skoene nu, men… Jeg tænker, at det godt kunne blive en efterårsinvestering, når jeg begynder at få løn. Nu må vi se. De står i hvert fald nummer 1 på ønskelisten lige nu.

Min nye hobby: Podcasts

SerialPodcast
Den spændende: Serial Podcast
I denne her serie af 12 afsnit undersøger en journalist, hvorfor en 17-årig dreng i sin tid, blev anholdt for mordet på sin ekskæreste. Sagen er omkring 20 år gammel, men der er bare noget der ikke passer sammen. Serial kunne jeg ikke lægge fra mig, og endte med at høre det hele på 2-3 dage.

strangers-podcast-new-620x350
Den dybe: Love Hurts fra Stangers
Skaberen bag Strangers podcast lavede en 4-dels serie om hendes datingliv. Lea Thau (som i øvrigt er dansker) undersøger, hvordan det kan være, at hun har været single de sidste 4 år. Hun er 38 år, og føler at det hele er fuldstændigt forkert. Derfor konfronterer hun tidligere dates, om hvad der fik dem til at “afvise” hende. Hun snakker med datingeksperter, og bliver selv konfronteret af en hun har afvist. Jeg lærte sindsygt meget om kærlighed, og ikke mindst den måde vi prøver at møde hinanden på, når man går på dates.

DD_BilledeNY1
Den sjove: Dårligdommerne
“Vi ser de dårlige film, så du ikke behøver” er de tre gutters motto. Dette resulterer i en deltaljeret gennemgang af nogle af de værste, danske film i mandsminde. Jeg har stort ikke set nogle af de film, de taler om, men både miljøer og karakterer bliver forklaret til punkt og prikke – og vendt og drejet, for det er sgu sjældent at historien giver mening. Jeg vil anbefale jer, at høre den om Midsommer først. Det var i hvert fald dén, der fik mig til at lytte med.

Louis Vuitton

lv

Jeg arbejder i Mayfair i London, som er et ret… sofistikeret sted. Ja, lad os sige det i mangel af bedre. Hver dag går jeg fra min veninde – som jeg bor hos de sidste dage af mit ophold – til arbejde. Det er en lille tur på 1,5 km som jeg virkelig nyder. Men det betyder også, at jeg hver dag bliver konfronteret med nogle af de rigtig, rigtig, rigtig dyre mærker. Som regel er der ikke rigtig noget, der tiltaler mig i butikkerne. Det er flot, men det er sjældent, at jeg faktisk stopper op og kigger godt og grundigt på noget. Men hver dag, den sidste uge, har jeg stoppet op og kigget på de her støvler fra Louis Vuitton. Og av, hvor er de flotte. Jeg har ikke turde gå ind og prøve dem i frygt for, at de sidder lige i øjet og at jeg får endnu mere lyst til at købe dem. Og det kan jeg altså ikke. Virkelig ikke. For de koster – hold nu fast – 8000 KR. Slaaaaap af.
Så jeg lader støvler være støvler, og trasker videre på arbejde i mine helsesandaler. Om ikke andet kan jeg vel bruge de alt for dyre støvler, som en katalysator når jeg kigger på sko i butikker med en mere overkommelig pris.