Læst: Freedom af Jonathan Franzen

IMG_8378
Okay, jeg ved godt, at jeg er håbløst bagud med denne her moppedreng. Den var the talk for the town for et par år siden, hvor jeg åbenbart valgte at holde mig for ørene og læse hvem-ved-hvad i stedet. I hvert fald blev den læst for et par uger siden. (Må jeg lige tilføje, at jeg er rigtig stolt af mig selv fortiden, fordi jeg får læst så meget!). Hvis du også holdt dig for ørene for et par år siden, kan jeg fortælle dig, at bogen handler om en almindelig amerikansk familie fra midtvesten af det store land. Meget gennemsnitlig. Bogen zoomer ind på hvert familiemedlem, og lader læseren forstå familieforholdet. Men også dét der kom før “familie”. Man siger, at der altid er to sider til en historie. I denne her er der altså lige knap fem. Derfor skal man nogle gange holde tungen lige i munden, for liiige at følge med i hvem der nu fortæller historien.

Men man lærer familien at kende – på godt og ondt. Føler en genkendelse i mange af de tanker og kvaler alle parterne går rundt med. Temaet for bogen er naturligvis frihed, og det bliver udforsket på flere måder. Jeg synes især, jeg opfangede en hvis frigørelse fra familie, at skabe sin egen vej og ikke leve op til forventninger skabt af andre, men af en selv. Ret spændende og meget relevant – for alle mennesker vil jeg tro. I hvert fald fik den mig til at tænke, at man nok aldrig stopper med at sætte spørgsmålstegn ved sig selv og ens valg. Al den tvivl man dagligt kan rende rundt med, og man ville ønske bare stoppede – men på en eller anden måde gav det mig en form for ro, da bogen fik mig til at tænke: måske er det ok at det ikke stopper. For hvis man ikke revurdere og ser tilbage, hvordan ved man så om man går den rigtige vej?
Bogen handler om liv – fra start til slut. Og så længe der er liv, er der valg og fravalg. Og der er frihed.

field day 2015

En af mine store planer inden jeg flyttede til London var at gå til koncerter hele tiden. Fra jeg var 13-16 år, gik jeg jævnligt til koncerter – gerne flere gange om måneden. Men så kom gymnasiet med fester og andre vennegrupper, og så faldt jeg ligesom lidt fra den. Jeg går stadig til koncert i ny og næ, men jeg vil virkelig gerne blive bedre til det. For det er noget helt særligt, at stå der og lytte, føle og se. I det nostalgiske humør jeg befandt mig i i dag, besluttede jeg – lidt impulsivt – at købe billet til weekend festivallen Field Day her i London. Jeg skal kun derhen søndag, men hvilken søndag det bliver.

Jeg skal selvfølgelig se et af mine idoler, Patti Smith, optræde. Hun spiller hele Horses albummet. Dét glæder jeg mig til.

Jeg skal danse i solen til Allah-Las

Jeg skal dovne i solen, mens jeg lytter til en af mine favoritkunstnere her i 2015, Mac Demarco

Jeg ville rigtig gerne se Hookworms – men de spiller samtidig med Patti Smith. Jeg håber, at jeg måske kan fange det sidste af koncerten alligevel.

Bad Breeding er et punk band, som min ven har anbefalet mig. Umiddelbart gør jeg mig ikke så meget i dén genrer, men jeg har planer om at lægge vejen forbi deres koncert alligevel.

Beyond Clueless

beyondcluless_c

I går aftes fik jeg langt om længe set dokumentarfilmen Beyond Clueless. Som en inkarneret high school-film enthusiast, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var en film, jeg bare var nødt til at se. Beyond Clueless dykker nemlig ind og ud af kendte og ukendte, amerikanske teenagefilm, for at finde den røde tråd i dem og det virkelig gymnasieliv. Dokumentarfilmen formår på bedste vis at fange seeren fra start til slut – måske fordi at vi allerede kender historien. Fra de utallige film, selvfølgelig. Men også fordi vi har gået på gymnasiet. Selvom Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, måske ikke er direkte repræsenteret i film som Mean Girls, så er der mange mønstre og koncepter der går igen.

Prøverumsspejl igen, igen

IMG_8256
Selvom man ikke har råd til at købe noget, må man jo godt prøve, ikke? I hvert fald brugte jeg min søndag på, at prøve en hulens masse tøj på. Heldigvis var der intet der lokkede mig i fælden, hvilket jeg fejrede med et stykke kage (verdens bedste gulerodskage fyi), en sort kaffe og min bog på Rose Bakery i Dover Street Market. En af mine yndlingsspots i Central London.

IMG_8257