Sommerens bedste køb

Black Crane Overall
Overlykke til overpris. I New York havde jeg en dag spender-bukserne på, og valgte at smide rigtig mange dollars efter en buksedragt i hør fra det californiske mærke Black Crane. Det er længe siden, jeg har brugt så mange penge på et stykke tøj, men elsker hør, behagelighed og har en nyfunden kærlighed for buksedragter, så jeg valgte at slå til. Det har helt klart været det bedste køb i virkelig lang tid. Jeg smider den på flere gange om ugen med enten sneakers eller et par Birkenstock. Og så er man ligesom good-to-go.

Marimekko designer laver forsider til Virginia Woolf

Aino-Maija-Metsola_Virginia-Woolf-covers-all
En af mine yndlings kunst/design/kultur-hjemmeside It’s Nice That har netop bragt nyheden om et samarbejde mellem Penguin’s VINTAGE-serie og Marimekko designeren Aino-Maija Metsola. Jeg er glad for bøger – især flotte bøger, og leder tit efter smukke bøger, når jeg er i boghandlen. Bøgerne her er virkelig, virkelig utrolige og jeg tror, at jeg bliver nødt til at skue hunden på hårene og købe mig et eksemplar, når de kommer ud til oktober. Jeg har aldrig læst Virginia Woolf, men mon ikke, at det er et sikkert hit?!

Weekend-recap #2

Billeder
Denne weekend blev tilbragt i Jylland hos min kærestes familie. Det er første gang, at jeg besøgte dem, så den stod på udforskning af området – særligt genbrugsbutikkerne. Jeg fandt b.la. den sødeste kande. Og et lyserødt hus i Viborg. Da jeg kom hjem søndag aften, tog jeg desuden en spontan beslutning og klippede pandehår på mig selv. Det er lidt skævt og lidt for tykt, men jeg er ved at have vænnet mig til det!

Arbejdstøj

Screen Shot 2016-07-21 at 08.25.19
Jeg er ikke helt sikker på, hvor “work appropriate” smækbukser med korte ben er, men det var nu engang det, jeg valgte at smide på forleden. Det er nok mit mest afslappede stykke tøj, og jeg sidder alene på kontoret i disse dage, så det går nok. Prøvede at gøre det lidt “finere” med en kortærmet hørskjorte fra Muji. Tasken og jakken er et arvestykke. Kaffen er fra Louisiana.